Hvalpesyge


Kilde:Veterinærinstituttet i Århus

 

Hvalpesyge er forårsaget af distemper virus. Smitte kan ske ved direkte kontakt eller gennem aerosol, men kan også ske indirekte gennem proteinmateriale med høj fugtighed.

Inkubationstiden er fra 10 til 60 dage.

Fakta

Symptomer

De klassiske symptomer er anorexi, kedelig pels, fortykninger af huden i hovedet og halvt lukkede øjne. Senere ses nasalt og oculart flåd, hyperæmi, fortykkelse og skorpedannelse af huden omkring øjne, mund og poter ("hard pad disease"). I sidste stadium kan der ses neurologiske symptomer og kramper.

I de senere år er der set en del udbrud med ukarakteristiske symptomer, hvoraf nogle har været kendetegnet ved, at eneste symptom har været en forceret respiration og nedsat ædelyst.

Diagnose

Histologi eller immunofluorescent antistof undersøgelse kan afsløre intracytoplasmatisk eller intranuclear inklusion af distemper antigen i epitel-celler fra urinblæren, nyre, galdegange, tarm, lunge, trachea og til tider hjernen. Nonsuppurativ encephalitis kan være tilstede i mink med neurologiske symptomer.

Behandling

Prophylaktisk vaccination af alle mink og hunde på farmen.

Der er siden 2012 fundet hvalpesyge i den vilde fauna, så det er uhyre vigtigt, at holde vilde dyr ude af farmen.

Ved udbrud bør alle syge mink straks aflives og de resterende mink vaccineres hurtigst muligt.